Animal Crossing: amiibo Festival - Wii U

Beskrivelse

Animal Crossing får sit helt eget amiibo-dedikerede spil med Animal Crossing: amiibo Festival!

Nu kan du spille med Animal Crossing-figurer som amiibo! I Animal Crossing: amiibo Festival til Wii U vil dyrene fra den elskede serie ræse rundt i en stor brætspilby, hvor sæsonerne går deres gang, fuldstændig som de gør i andre spil i Animal Crossing-serien. Animal Crossing: amiibo Festival indeholder også en del mini-spil, som udnytter amiibo-kortene fra Animal Crossing-serien.
Sammen med spillet lanceres en hel serie med amiibo-figurer, nemlig otte forskellige, velkendte Animal Crossing-figurer. Animal Crossing: amiibo Festival lanceres også i specialpakker som inkluderer spillet, to amiibo-figurer og tre amiibo-kort.

Som titlen antyder, er amiibo vigtige i dette spil. Du kan anvende både Animal Crossing amiibo-figurer og amiibo-kort i Animal Crossing: amiibo Festival. Når du bruger Animal Crossing amiibo-figurerne kan du bestemme, hvilken figur du spiller med i spillet. Du kan fx vælge Isabelle, Tom Nook, Digby, Lottie eller K.K. Slider. Du kaster terningen ved at sætte den valgte amiibo-figur på Wii U GamePad. Du kan gøre masser af ting på spilbrættet, fx besøge byens museum eller butikker. Uanset hvad du gør, bør du forsøge at indsamle så mange Happy Points som muligt, der kan gemmes på din amiibo-figur og bruges til at låse op for ting i spillet.

Jo mere du spiller Animal Crossing: amiibo Festival, desto flere ting kommer du til at kunne ændre på spilbrættet. Årstiderne ændres og figurerne kan få nye klæder, huse kan komme til og veje kan ændres. Hvis du har Nintendo 3DS-spillet Animal Crossing: Happy Home Designer og Animal Crossing amiibo-kort vil du kunne overføre hjem, som du har designet der til Animal Crossing: amiibo Festival.

Animal Crossing amiibo-kort kan desuden bruges til at låse op for diverse mini-spil i Animal Crossing: amiibo Festival. Test fx din Animal Crossing-viden i The Quiz Show eller prøv at flygte ved at bygge en tømmerflåde i Desert Island Escape.

Der er pt. ingen snydekoder eller tips til dette spil.

×

Der er endnu ingen kommentarer - du kan blive den første :)

Skriv en kommentar

For at undgå unødvendige kommentarer, bedes du læse nedenstående igennem, før du skriver.
- Tag dig tid til at skrive - vær seriøs. Vi godkender kun gode og relevante kommentarer.
- Skriv i en ordentlig tone - kommentarer der indeholder skældsord vil ikke blive godkendt.
- Skriv aldrig dine private oplysninger - telefonnummer, e-mail, adresse osv.
- Skriv kun kommentarer der har relevans til snydekoden selv eller spillet.
- Klik her hvis du vil du have dit eget logo/avatar ved kommentar.

Loading Facebook Comments ...