Snydekoder fra A-Z



Gå Tillbage   Snyd.dk Forum - Snydekoder og Cheats til computerspil > Spil & Computer Snak > PC

PC Snak om computerspil til PC eller omkring PC generelt

Gaming Computer (Projekt Færdig)


Like Tree1Likes
  • 1 Post By Taizun

Svar
 
Tråd værktøjer Forskellige visnings metoder
Gammel 08-01-12, 13:59   #1 (permalink)
Moderator
 
Taizun's Avatar
 
3 Highscores

Medlem siden d.: Dec 2008
Sted: Esbjerg, Danmark
Alder: 20
Indlæg: 1,412
Taizun har en gylden aura om sigTaizun har en gylden aura om sig
Send en besked via MSN til Taizun Send en besked via Skype™ til Taizun
Standard Gaming Computer (Projekt Færdig)

Citer:
Projektet - omfattende selve computeren - er hermed færdigt.

Computerens sidste del blev købt ind mandag d. 30/4 - og den blev efterfølgende samlet på samme dag.

Som lovet har jeg også filmet samlings-processen. Men pga. nogle tekniske fejl, har det kun været muligt at optage cirka 75 minutter af ialt 150-160 minutters computer-samling. Jeg vil forsøge at få en kort timelapse film ud af det, hvis det er muligt. Jeg kan dog på nuværende tidspunkt mætte jeres sultne sind, ved at smide et par billeder op af det færdige produkt.

Her er de foreløbige billeder (Flere vil blive taget af indmaden på et senere tidspunkt, når der er lys til det):
Klik på billedet for at åbne i fuld størrelse eller for at flytte billedet.Klik på billedet for at åbne i fuld størrelse eller for at flytte billedet.
Efter mange års lidenskab til både computere og spil, har jeg for første gang påbegyndt mit første PC bygge-projekt.

Jeg vil over de næste 5-6 måneder købe dele ind til dette nye projekt, for at spare penge i det lange løb. Stod jeg med 20.000 på lommen lige nu og her, ville dette bygge-projekt sagtens kunne færddiggøres i løbet af 1 uge eller 2, alt afhængigt af hvor hurtigt delene kunne leveres.
Men idet mit budget ikke rækker så højt pr. måned, har jeg valgt at købe nogle få dele ad gangen, pr. måned, over de næste 5-6 måneder.

Indtil videre har jeg kigget meget på diverse dele, undersøgt priser, læst og set anmeldelser af dele, m.v.

Listen over de forskellige dele som jeg har kigget på, kan ses her:

Citer:
  • Kabinet:
    Cooler Master HAF 932 Advanced
    Klik på billedet for at åbne i fuld størrelse eller for at flytte billedet.
  • Anskaffet: Ja!
  • Begrundelse: Jeg har både læst og hørt rigtig godt om dette kabinet.
    Kabinettet er stort nok til at huse det bundkort jeg har valgt samt strømforsyningen jeg har valgt.
    Kabel-fordeling i dette kabinet skulle efter sigende også være en drøm. Derudover er det ekstremt nemt at installere både diskdrev samt harddiske/SSD'er, med deres patenterede klik-system samt trays til harddiske/SSD'er.
    Det eneste store minus jeg har kunne finde frem til ved dette kabinet, er at der ikke er indbyggede støvfiltre ved nogen af ventilations-områderne. Dette har jeg dog fundet en nem løsning på. Scroll ned til "Tilbehør" for at læse om løsningen.
Citer:
  • Bundkort:
    ASUS P8Z68-V PRO/GEN3
    Klik på billedet for at åbne i fuld størrelse eller for at flytte billedet.
  • Anskaffet: Ja!
  • Begrundelse: Dette bundkort har de tilslutnings-muligheder jeg skal bruge, samt rigeligt med funktioner.
    Nogle ville nok påstå at jeg bør gå efter et bundkort der understøtter den nye LGA2011 socket, men jeg frygter at prisen for de nuværende samt kommende LGA2011-socket processorer ikke vil falde nok i pris til at jeg har lyst til at betale for det i løbet af det næste halve år.
    Glæder mig utroligt meget til at lege med det såkaldte "TouchBIOS" hvor der er tastatur samt mus-understøttelse - det bliver en helt ny oplevelse for mig, som har været vant til det (omtrent) samme gamle BIOS-system siden jeg første gang oplevede det i slutningen af 90'erne.
Citer:
  • Strømforsyning:
    OCZ ZX Series 1000W
    Klik på billedet for at åbne i fuld størrelse eller for at flytte billedet.
  • Anskaffet: Ja!
  • Begrundelse: Fuldt modulært. Behøves der siges mere?
    Denne strømforsyning leverer nok strøm til at jeg sagtens ville kunne opgradere til at køre med grafikkort i enten SLi eller CrossFireX, uden at skulle tænke på at opgradere strømforsyningen foreløbigt.
    Derudover er denne strømforsyning fuldt modulært, så der slippes for en hel del kabel-roderi (Som der i forvejen burde være skåret ned på med det kabinet der er købt)
Citer:
  • Processor:
    Intel Core i7-2700K - 4 kerner @ 3.5GHz
    Klik på billedet for at åbne i fuld størrelse eller for at flytte billedet.
  • Anskaffet: Ja!
  • Begrundelse: Igen er der nok nogle der vil påstå at jeg bør gå efter et nyere LGA2011-socket processor. Men prisen på disse ligger lige en tand for højt til hvad jeg kategorisere som "tilpas". Ydelsen på et i7-2700k er også fint til nutidens gaming-forbrug, og med overclocking-potentiale, kan der ikke klages.
Citer:
  • Grafikkort:
    Gigabyte GTX 680
    Klik på billedet for at åbne i fuld størrelse eller for at flytte billedet.
  • Anskaffet: Ja!
  • Begrundelse: Skal man være med på fronten af nyt hardware, så kan man ikke gå galt i byen med et GTX 680. Under normale omstændigheder havde jeg ikke købt dette nye kort, men med teknologiens hastige fremskridt, og med Pris/Ydelses-raten liggende på et rimelig godt niveau, valgte jeg at gå stik imod min egen holdning, om aldrig at købe det nyeste af det nyeste. Men det blev til EVGA's GTX 680, pga. dets PCI-e 3.0 understøttelse, dets pris som er lavere end de fleste HD 7970-kort, samt dets ydelse, som med dens Boost-funktion skulle yde bedre i spil, end HD 7970.
Citer:
  • RAM:
    Corsair Vengeance - 16GB DDR3 (4x4GB) @ 1600MHz
    Klik på billedet for at åbne i fuld størrelse eller for at flytte billedet.
  • Anskaffet: Ja!
  • Begrundelse: Jeg havde kigget en del på både G.Skill samt Corsair, på RAM-markedet. I sidste ende valgte jeg dog at gå efter Corsair Vengeance, idet de landede på en god pris.
    Disse RAM-moduler har påmonterede varmeafledere, og kører ved 1600MHz, samt en CAS-latency på 9.
Citer:
  • SSD (Solid State Drive):
    Kingston HyperX 3K - 240GB
    Klik på billedet for at åbne i fuld størrelse eller for at flytte billedet.
  • Anskaffet: Ja!
  • Begrundelse: Det første jeg vidste jeg skulle have så snart jeg påbegyndte et PC projekt eller generelt købte ny PC, skulle være en SSD.
    Det bliver en dejlig forandring, og jeg glæder mig til at opleve hvor stor en forskel det er at gå fra de mekaniske HDD's til en SSD.
Citer:
  • Tilbehør:

    DEMCiflex Støvfiltre
    Klik på billedet for at åbne i fuld størrelse eller for at flytte billedet.
  • Anskaffet: Ja!
  • Begrundelse: idet selve HAF 932 kabinettet ikke har nogle støvfiltre, vil jeg investere i et sæt magnetiske støvfiltre som er produceret specifikt til HAF 932 kabinettet, fra DEMCiflex.

    Skærme
  • Anskaffet: Nej!
  • Begrundelse: Jeg har ikke undersøgt hvilke skærme jeg vil skaffe. Men jeg vil gå efter at skaffe 2 ens skærme, som understøtter opløsninger op til 2560x1600 (Hvilket stort set alle nyere skærme gør). Skærmene foretrækkes som LED, samt med meget lav respons-tid. Kom gerne med foreslag.

    Mus/Tastatur
  • Anskaffet: Ja!
  • Begrundelse: Jeg har anskaffet mig et Logitech G110 Gaming Keyboard fra en lokal computer-forretning. Den var umiddelbart lav i pris, men var ikke mit primære valg. Jeg valgte dog alligevel at købe den, idet jeg før har hørt godt om den.

    Andet
  • Anskaffet: Nej!
  • Begrundelse: Kom med foreslag til andet tilbehør der kan fungere godt til dette system. Helst intet overflødigt/unødvendigt.
Som der står skrevet forskellige steder ovenfor, så modtager jeg meget gerne foreslag til hardware-ændringer eller tillæg.

Fortæl gerne hvis I kender til noget af ovenstående hardware, og selv har erfaringer med det som I vil dele af, hvad enten det skulle være god eller dårlig erfaring.

Hvis I kender til hardware som er af cirka samme karakter som ovenstående (Altså cirka samme ydelse, m.v.), er I meget velkomne til at fortælle om det.

Over de næste 5-6 måneder vil jeg løbende opdatere denne tråd med tilføjelser eller ændringer.
Når projektet er ved at nå en ende, og når alle delene er i hus, vil jeg lave en video hvor jeg viser alle delene samt viser selve opbygningen af computeren fra start til slut.

Ønsk mig held og lykke!
SnydAdmin likes this.
__________________

Snyd.dk Moderator


"Around every corner hides a new threat, a new opportunity, and a new path. It's your choice whether you want to hide before the corner, or venture past it."

Sidst redigeret af Taizun; 02-05-12 kl 18:27.
Taizun er offline   Citer
Skulderklap af 4 brugere til Taizun
Blackjack (20-01-12), lundahl (12-01-12), SnydAdmin (11-01-12), Soyaman (29-04-12)
Gammel 11-01-12, 15:24   #2 (permalink)
Forum Bossen
 
SnydAdmin's Avatar
 
16 Highscores
Vundne Tuneringer: 10

Medlem siden d.: May 2008
Sted: Sydsjælland
Alder: 37
Indlæg: 1,383
SnydAdmin har en gylden aura om sigSnydAdmin har en gylden aura om sigSnydAdmin har en gylden aura om sigSnydAdmin har en gylden aura om sigSnydAdmin har en gylden aura om sig
Standard

super svedigt projekt og dokumentation... Jeg kommer til at bygge en magen til her om nogen måneder når de evt. usikre bliver helt sikre.
Er guld værd for mig der ikke lige har tiden til at undersøge alle dele af HW - er jo en satans udvikling der er svær at følge med i

Jeg har den gemt som favorite og vil kigge / tilføje hvis jeg også bliver klogere på noget den kommende tid vedr. sammensætning
__________________
【ツ】
Administrator & Ejer af Snyd.dk

SnydAdmin er offline   Citer
Gammel 12-01-12, 17:46   #3 (permalink)
Senior Medlem
 
iJonas's Avatar
 
Vundne Tuneringer: 1

Medlem siden d.: Jun 2009
Sted: Amager
Alder: 12
Indlæg: 177
iJonas ligger på 0 i omdømme
Points: 4,483, Level: 42 Points: 4,483, Level: 42 Points: 4,483, Level: 42
Level up: 67% Level up: 67% Level up: 67%
Aktivitet: 0% Aktivitet: 0% Aktivitet: 0%
Send en besked via Skype™ til iJonas
Standard

Fed liste. Vil måske også lave min egen PC når altså jeg får pengene
__________________
Ejer af http://iJonas.net
Elsker simulator-, indie- og fps spil

iJonas er offline   Citer
Gammel 13-01-12, 16:55   #4 (permalink)
Senior Medlem
 
In-Gamer's Avatar
 

Medlem siden d.: Jul 2009
Sted: Kolding
Alder: 14
Indlæg: 191
In-Gamer ligger på 0 i omdømme
Points: 3,625, Level: 37 Points: 3,625, Level: 37 Points: 3,625, Level: 37
Level up: 84% Level up: 84% Level up: 84%
Aktivitet: 16% Aktivitet: 16% Aktivitet: 16%
Send en besked via MSN til In-Gamer
Smile

Ohh.. Shit, det bliver ikke en billig computer du for dig!
Men den kan tilgængeld trække alle de nye og moderne spil

Sikker på at det bliver en super PC
__________________
The Gamer is me! (-;

SNYD.DK SENIOR MEDLEM
In-Gamer er offline   Citer
Gammel 08-02-12, 23:01   #5 (permalink)
Aktiv Bruger
 
Valodea's Avatar
 

Medlem siden d.: Jan 2012
Sted: Thailand
Indlæg: 26
Valodea har fået meget lidt i omdømme - er måske noob
Points: 299, Level: 5 Points: 299, Level: 5 Points: 299, Level: 5
Level up: 98% Level up: 98% Level up: 98%
Aktivitet: 0% Aktivitet: 0% Aktivitet: 0%
Standard

go for it mate
Valodea er offline   Citer
Gammel 02-05-12, 18:24   #6 (permalink)
Moderator
 
Taizun's Avatar
 
3 Highscores

Medlem siden d.: Dec 2008
Sted: Esbjerg, Danmark
Alder: 20
Indlæg: 1,412
Taizun har en gylden aura om sigTaizun har en gylden aura om sig
Send en besked via MSN til Taizun Send en besked via Skype™ til Taizun
Standard

Opdatering fra 02/05/2012

Citer:
Projektet er færdigt! Læs beskeden i toppen af mit første indlæg, for mere info.
Eller klik HER for at komme til toppen. Der kan du blandt andet se et par billeder af computeren.
Opdatering fra 26/04/2012:

Citer:
Grafikkort og RAM er nu endelig i hus!

For nogle uger siden modtog jeg RAM modulerne, som bestod af 4x4GB Corsair Vengeance RAM, og siden da har jeg spændt ventet på at modtage et grafikkort.

Kort tid efter at jeg bestilte mit grafikkort hos Komplett.dk, opdagede jeg, at de blev ved med at udsætte modtagelses-datoen for deres grafikkort. Dette skyldes hovedsagligt at Nvidia på det seneste har været utroligt dårlige til at få sendt deres grafikkort ud på markedet. Om dette er en handling de bevidst har foretaget, vides ikke.
Jeg valgte dog at annullere min bestilling hos Komplett.dk, idet jeg hellere ville vente, og se hvordan priserne udviklede sig i løbet af måneden.

I går (d. 25/04) købte jeg så endeligt et Gigabyte GTX 680 grafikkort hos en lokal computerforretning i Esbjerg, hvor jeg samtidig også er i praktik i denne uge. Derfor havde jeg nemt ved at holde styr på hvornår forretningen modtog de nye "GTX 680"'ere, og jeg kunne således hurtigt købe kortet hos dem, inden det nåede at blive udsolgt :P

Nu har projektet nået et punkt hvor jeg faktisk vil være istand til at bygge en færdig computer om cirka en uges tid.

Planen var oprindeligt at købe en SSD, beregnet til styresystem og vigtige programmer, samt en HDD til diverse spil, musik, film, osv.
Jeg har dog valgt kun at gå efter en SSD nu, dog med mere kapacitet end oprindeligt. Istedet for at gå efter en 60GB SSD, vælger jeg at gå efter en 240GB Intel 520-serie SSD. Den vil være beregnet til alt, lige fra styresystem, til spil/programmer, musik, film, m.v.
Med tiden vil der sikkert blive brug for at opgradere, og til den tid vil jeg tilføje flere SSD'er.

Det har efterhånden været noget af en "rejse".
Igennem de sidste 5 måneder er jeg blevet meget klogere på hardware-fronten, og har i det hele taget en god opfattelse af PC og hardware-markedet, som det står til i dag.

Nu glæder jeg mig blot til at få færdigbygget computeren, så jeg kan få startet endnu et lille "projekt", som jeg har i sinde at starte op for Snyd.dk. Jeg vil kunne offentliggøre mere info omkring dette, i løbet af næste uge

Ciao!
Opdatering fra 30/03/2012:

Citer:
For julen varer lige til påsken.... Og mon ikke det er sandt? For julemanden (Post Danmark) burde komme forbi med 2 nye pakker inden længe.

Tidligere i dag fik jeg bestilt 2 nye dele. Denne gang er det grafikkort samt RAM som jeg har haft fokus på.

Det blev til en bestilling som lyder på et "EVGA GeForce GTX 680 2GB PhysX CUDA" grafikkort, samt "Corsair Vengeance 4x 4GB (16GB) DDR3" RAM-moduler.

Hvis alt går som planlagt, burde de 2 dele lande engang tidligt mandag morgen.

Projektet har nu nået et punkt hvor jeg næsten kan sige at jeg har en færdig computer. De eneste vitale dele som står på indkøbslisten endnu, er SSD, HDD og Disk-drev, hvor SSD og Disk-drev er de 2 vigtigste, idet at jeg skal have et Disk-drev for at indlæse Windows 7-installations DVD'en, samt en SSD hvor styresystemet skal installeres på.

Dette regner jeg stærkt med at kunne skaffe hjem i den første uge i maj.

Projektet anslås at være færdig til planlagt tid, altså midt i sommer-perioden.

En kort - men "to the point" opdatering - for denne gang.

PS: Her i weekenden vil jeg lave en kort vlog-opdatering, hvor jeg kort viser delene frem på film, og fortæller lidt nærmere om hvad mine planer er, efter at dette bygge-projekt er færdigt. Stay tuned!
Opdatering fra 29/02/2012:

Citer:
Så fik jeg bestilt 2 nye dele. Selve CPU'en, samt køleren dertil.

CPU'en som jeg valgte at bestille, blev Intel Core i7 2700K - og køleren dertil er en Corsair H100 vandkøler, lavet specifikt til CPUer. Med denne køler regner jeg med at kunne overclocke CPU'en til omkring 4.5 - 4.8 GHz (Standard er 3.5 GHz), og stadig bibeholde en lav temperatur ved høj belastning, samt uden at skulle smide for høj spænding i CPU'en.

Til selve vandkølings-enheden vil jeg formentlig anskaffe 4 ens blæsere, så jeg kan opsætte et såkaldt "Push/Pull" opsætning, hvilket betyder at 2 blæsere på den ene side af køleblokken blæser luft igennem, imens 2 blæsere på den anden side af blokken trækker luften ud. Dette skaber et højere tryk, og derved øges den køling der ydes.

Indtil nu har jeg ikke spekuleret alt for meget over ændringer i det hardware jeg har i sinde at købe ind, idet jeg stadig venter på nyheder fra både RAM og grafikkort-producenter/udgiver, så jeg kan danne mig nogle endelige beslutninger til den tid.

Alt går indtil nu som planlagt, og projektet har derfor endnu ikke været hindret. Jeg forventer at det vil fortsætte med at forløbe således.

Jeg smider en ny opdatering op om en måneds tid, når de næste dele er bestilt.

Inden jeg slutter helt af, vil jeg også gerne sige tusind tak til SnydAdmin for hans støtte til projektet. Det var en uventet overraskelse, og det har kun gjort mig istand til at fremskynde processen yderligere.

Synes du at mit projekt lyder interessant, og har du lyst til at bidrage til projektet rent financielt, kan dette ske ved at smide et par håndører i kassen, ved at Klikke Her. Som altid vil jeg smide en lille hilsen, og et "tusind tak" til dig i næste opdatering, medmindre du ønsker at bidrage anonymt.

That's all for now.
Opdatering fra 06/02/2012:

Citer:
Så fik jeg bundkort og strømforsyning leveret med posten. Projektet skrider stille og roligt fremad

I min sidste opdatering fortalte jeg at jeg har foretaget nogle ændringer i valg af hardware. Disse ændringer vil jeg godt ændre lidt yderligere på.

Hvad angår RAM, så kunne jeg på mit nye bundkort se, at det understøtter op til en Overclocked hastighed á 2133MHz. Så vidt jeg ved, så er de omtalte G.Skill Ripjaws-X RAM-blokke overclocked til 2133MHz fra producenten. Dette er rigtig gode nyheder for mig, da det betyder at jeg alligevel godt kan benytte mig af dem på mit nye bundkort. Super fedt!

Og hvad angår grafikkort, så er jeg lidt i en død zone lige pt.
Jeg kunne ekstremt godt tænke mig et af de nyere grafikkort (Radeon HD 7900-serien eller den kommende GeForce GTX 600-serie), idet de kører på den nye PCI-E 3.0 standard, som øger båndbredden med 100%. Grafikkortet bliver dog nok en af de sidste dele som jeg køber ind, af den årsag at jeg ønsker at spare så meget som muligt på det. Og med de fremskridt vi ser fra Nvidia og AMD's side, så burde der komme en del flere Radeon HD 7900-serie samt GeForce GTX 600-serie kort inden længe, hvilket gradvist vil få de "ældre" grafikkort til at falde gevaldigt i pris.

Og som sidste punkt på denne opdatering, vil jeg kort gøre jer opmærksomme på at jeg har tilføjet et link i starten af tråden, hvor folk kan donere en slat penge til dette projekt.
Jeg tvinger ingen til at donere, og vælger man at donere kan jeg kun sige TUSIND tak for støtten! Den er altid værdsat, og vil kun kunne fremskynde dette projekt yderligere!
Opdatering fra 31/01/2012:

Citer:
Nu har jeg bestilt både strømforsyning og bundkort.

Jeg har foretaget 2 ændringer i de bestilte varer.
Istedet for at gå efter et OCZ ZX 850W strømforsyning, har jeg valgt storebroderen til denne, nemlig OCZ ZX 1000W. Så er jeg lidt mere fremtidssikret.

Derudover har jeg valgt at gå efter et ASUS P8Z68-V PRO/GEN3 bundkort, frem for Gigabyte GA-Z68X-UD4-B3 bundkortet. Har i nogle timer siddet og gransket en del forskellige reviews igennem af begge, og jeg valgte til sidst at gå efter ASUS frem for Gigabyte.

Derudover har jeg valgt at foretage en ændring hvad angår grafikkort og RAM.

Istedet for at gå efter et Radeon 6970, har jeg valgt at gå efter et GeForce GTX 570. Begrundelsen for dette valg ligger i at jeg har læst mig til, at GeForce-grafikkortene har bedre SLi-ydelse end modpartens CrossFire-ydelse. Derudover skulle GeForce også være en tand højere på den software-mæssige side.

De ellers højt-ydende RAM fra G.Skill har jeg valgt at skifte ud med nogle RAM-blokke fra Corsair, som kører ved op til 1600MHz. Begrundelsen for dette, er at det bundkort jeg har valgt, ikke understøtter RAM der kører op til 2133MHz. Derved skærer jeg også cirka 25% af prisen.

Information i det første indlæg vil blive opdateret og rettet til med korrekt info i takt med at produkterne købes ind.

Until next time!
__________________

Snyd.dk Moderator


"Around every corner hides a new threat, a new opportunity, and a new path. It's your choice whether you want to hide before the corner, or venture past it."
Taizun er offline   Citer
Gammel 03-05-12, 19:19   #7 (permalink)
Moderator
 
Soyaman's Avatar
 

Medlem siden d.: Jun 2008
Sted: Albertslund
Indlæg: 1,567
Soyaman er en populær bruger
Send en besked via Skype™ til Soyaman
Standard

Så er bæstet blevet sluppet løs!

Hvilken spil har man planer om at afprøve din PC med? (Det kan være både nuværende, men også fremtidige)
__________________
It's so much easier to see the world in black and white… Gray? I don't know what to do with gray…
- Garrus "Archangel" Vakarian


There are some defeats more triumphant than victories. - Michel de Montaigne
Soyaman er offline   Citer
Gammel 04-05-12, 20:26   #8 (permalink)
Moderator
 
Taizun's Avatar
 
3 Highscores

Medlem siden d.: Dec 2008
Sted: Esbjerg, Danmark
Alder: 20
Indlæg: 1,412
Taizun har en gylden aura om sigTaizun har en gylden aura om sig
Send en besked via MSN til Taizun Send en besked via Skype™ til Taizun
Standard

Citer:
Originalt skrevet af Soyaman Se Indlæg
Så er bæstet blevet sluppet løs!

Hvilken spil har man planer om at afprøve din PC med? (Det kan være både nuværende, men også fremtidige)
Jeg har ikke som sådan planer om at afprøve computeren. Jeg spiller de spil jeg har haft i tankerne at ville spille på denne nye computer.

Indtil videre har jeg skiftet lidt imellem Battlefield 3, Need For Speed: Hot Pursuit, DiRT2 og Grand Theft Auto IV: The Ballad of Gay Tony.

Den kører fremragende i alle ovenstående spil, med alle grafik-indstillingerne kørt op i max.

Om 2 ugers tid har jeg selvfølgelig planer om at spille Diablo 3 for fulde gardiner. Og det skal den sikkert nok også kunne klare i max. opsætning
__________________

Snyd.dk Moderator


"Around every corner hides a new threat, a new opportunity, and a new path. It's your choice whether you want to hide before the corner, or venture past it."
Taizun er offline   Citer
Gammel 05-05-12, 21:28   #9 (permalink)
Forum Bossen
 
SnydAdmin's Avatar
 
16 Highscores
Vundne Tuneringer: 10

Medlem siden d.: May 2008
Sted: Sydsjælland
Alder: 37
Indlæg: 1,383
SnydAdmin har en gylden aura om sigSnydAdmin har en gylden aura om sigSnydAdmin har en gylden aura om sigSnydAdmin har en gylden aura om sigSnydAdmin har en gylden aura om sig
Standard

hehe for fedt Taizun - det er en gammel drøm der endelig er opfyldt og stort tillykke med det. Det er sgu noget af et beast du har fået bygget der

Glæder mig til at se den i aktion på Livestreamen ^^ Og god timing her op til D3
__________________
【ツ】
Administrator & Ejer af Snyd.dk

SnydAdmin er offline   Citer
Svar

Tags
computer, custom, custom pc, end, gaming, gaming rig, hardware, high, high-end, performance, spille computer, ydeevne


Aktive brugere der læser denne tråd lige nu: 1 (0 medlemmer og 1 gæster)
 
Tråd værktøjer
Forskellige visnings metoder

Regler for brug
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke skrive svar
Du må ikke sende vedhæftede filer
Du kan ikke redigere dine indlæg

BB code er
Smilies er
[IMG] koden er
HTML koden er Fra
Trackbacks are
Pingbacks are
Refbacks are Fra


Klokken er i GMT +1. Klokken er nu 08:10.

Powered by vBulletin Copyright © 2000-2010 Jelsoft Enterprises Limited.

Content Relevant URLs by vBSEO ©2011, Crawlability, Inc.