Mass Effect (Anmeldelse)

[Darth Master]

Mass Effect



Platforme: PC, X-box 360
Testet Platform: PC
Genre: RPG
Udvikler: Bioware
Udgiver: Electronic Arts
Udgivelsesdato: 23. november 2007

Vi er i år 2183 og menneskeheden er gennem revolutionerende højteknologiske fund blevet en del af det galaktiske fællesskab blandt andre aliens. Galaksen er ikke desto mindre et problemfyldt sted. Krige, røverbander, gale forskningsorganisationer og interne politiske stridigheder mellem aliens er blot nogle få af de problemer galaksen døjer med. Disse problemer er dog intet i forhold til en skjult trussel, der kun ligger og venter på at slå til. En trussel, der hvis den ikke stoppes kan få enorme konsekvenser for ikke kun menneskeheden, men også for hele den galaktiske civilisation…

Bioware er af mange ofte blevet betragtet som kongerne af rollespil eller med den engelske betegnelse Roleplaying Games (RPG). De har produceret interessante og episke spil som Star Wars: Knights of the Old Republic, Baldurs Gate og Jade Empire for blot at nævne nogle af dem. Alle disse spil har været kvalitetsspil og det er nærmest umuligt at skulle pege på et decideret dårligt spil eller blot halv-dårligt lavet af Bioware. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg personlig er kæmpe fan af disse spil-genier, men på grund af tekniske problemer med min computer, så fik jeg aldrig fingrene i Mass Effect før et par år efter dets udgivelse. Kiggede man på anmeldelserne, så havde langt de fleste kun lovprisninger tilovers og det gjorde selvfølgelig at mine forventninger til spillet ikke blot lå højt, men himmelhøjt. Jeg er stadig ikke sikker på om det var mine høje forventninger, der udsprang af alle de flotte anmeldelser kombineret med Biowares ry som de bedste til deres kram eller om spillet blot var det det viste sig at være, nemlig en større skuffelse.
Historien i Mass Effect foregår i fremtiden eller mere præcist omkring år 2180. Menneskeheden har, takket være en opdagelse af oldgammel teknologi på Mars, formået at ekspandere ud i rummet og derved også opdage at Jorden ikke er det eneste sted, der spræller med liv. Man tager rollen som Commander Shepard, hvis baggrundshistorie er op til en selv at vælge. Der er 3 muligheder for hvordan din barndom ville have været. Eksempelvis kan du vælge en barndom hvor du voksede op på Jorden som kriminel eller måske synes du hellere at det vil være bedre hvis du var vokset op i trygge rammer med en kærlig familie. Man får også lov til at vælge hvordan ens karriere har været i flåden. Måske betragtes du som en krigshelt eller måske er du en hensynsløs, men effektiv soldat. Dit valg. Overordnet set får din baggrund ikke den større betydning for selve hovedhistorien. Du er stadig den eneste, der kan redde hele galaksen fra den forræderiske Saren, der er en tidligere Spectre, en specialenhedsgruppe for det galaktiske råd, og en oldgammel trussel, der truer med at udslette alt liv i den galaktiske civilisation.



Historien i Mass Effect er overraskende meget kort. Set i lyset af hvad Bioware normalt har udviklet af spilhistorier, så kan man ikke være andet end skuffet. Hovedhistorien kan løses på omkring 10 timers spilletid og resten af spillet består ellers af sidemissioner. Karakterene i Mass Effect er udmærket lavet, men er langt fra lige så interessante, som man kender det fra tidligere Bioware spil. Missionerne, der omhandler ens rejsekammerater er få og er ligesom hovedhistorien utrolig korte. Det gør, at de føles irrelevant og hvis nogle af dem skulle dø, så ender man blot med at trække på skuldrene. Jeg ved udmærket godt at spil ikke nødvendigvis skal være store dramaer som på film eller i bøger, men når man ved hvad Bioware er i stand til, så må det tælle ned for mig.
Det er tydeligt at Bioware har haft store ambitioner med Mass Effect. Universet er bliver beskrevet i dybe detaljer i det Kodex man har med sig på sin rejse. Her er der beskrivelser af de vigtigste racer og som omhandler alt lige fra historie, religion, filosofi til deres kærlighedsliv. Det er prisværdigt at se, hvor dybt engageret man har været i at lave et sådan troværdigt univers, hvor der også er beskrivelser af hvordan diverse maskindele på de forskellige rumskib fungerer. Det kan godt nogle gange blive lidt for teknisk, men det skal ikke trække ned for det er virkeligt imponerende af Bioware.
Mass Effect er en fusion af RPG og Shooter. Det betyder ikke man skal forvente et førstepersonsskydespil, med mange forskellige slags våben og intens action. Shooterdelen er faktisk i tredjeperson og udvalget af våben er begrænset til 4 forskellige våben: Pistol, Assault Rifle, Shotgun og Sniperrifle. Udover dem får man også granater til rådighed, men uheldigvis er de faktisk knap så brugbare. Det skyldes at man er nød til selv at detonere granaterne og ofte bedst når de er i luften, men det er ofte svært at bedømme hvornår de er inden for fjendens rækkevidde og man ender tit med at springe den for sent eller for tidligt og dermed spilde krudt på ingenting.

RPG-elementet fungere på mange måder bedre end Shooterdelen, selvom det nok er fordi man holder sig til normale standarder fra RPG-genren. Der er tre hovedklasser: Soldier, Engineer og Adepts. Udover dem er der tre andre klasser som er et mix mellem de tre hovedklasser, så der i alt er 6 klasser at vælge imellem. De tre hovedklasser kan også betragtes som standarden man møder indenfor RPG. Soldier er Warrior, Engineer er Rogue og Adepts er Mage/Wizard. Det er der intet galt i, man kan endda fristes til at sige at det er interessant at se et næsten rent RPG i et science fiction univers, hvor langt de fleste foretrækker den gammeldags Middelalderinspirerede verden. I løbet af spillet øger man således også i level og kan udfra point øge sine evner indenfor den klasse man nu har valgt. For eksempel, så har man ikke den store kontrol over hvor god man er til at sigte, det kan man ændre på ved at sætte nogle point ind på det våben man nu gerne vil være bedre til at ramme med. Ja, det er stadig mere et RPG end et Shooter-spil.



Selve kampsystemet er ikke fantastisk, men det heller ikke ligefrem dårligt, selvom nogle nok vil finde det tættere på dårligt end fantastisk. Det skyldes flere ting. Først og fremmest er AI’en langt fra særlig intelligent. Det allervigtigste i et hvilket som helst spil, hvor man skal kombinere en gruppe individer, så de på den mest effektive måde kan nedlægge fjender, er at de har en god AI. Uden en god AI kan en gruppe som regel være mere til besvær end gavn. AI’en i Mass Effect er ikke særlig god. Dine venner løber ofte ind foran dig, mens du skyder efter fjenderne og tiltider stopper de op midt ude i åbne omgivelser og begynder at skyde løs, i stedet for at søge dækning. Selv når de er ved at miste alle deres hitpoints, så bliver de ved med at stå ude i det åbne og ender som regel med at falde. Manøvreringen i kamp, det vil sige den måde du bevæger dig rundt i kampomgivelserne, er også hindret af at ens allierede konstant følger efter en. Ens gruppe falder nærmest over hinandens ben, når man går fra ”cover-to-cover” og AI’en kan ikke altid selv finde ud af at gå rundt om forhindringer. Heldigvis, hvis man kan sige det, er fjendernes intelligens næsten ligeså problemfyldt. De kan dog finde ud af at forsøge at omringe dig og er faktisk ofte succesfulde, hvis man ikke lige er opmærksom på det. Alligevel ser man ofte dumheden hos dem. Eksempelvis kan de nogle gange finde på pludselig at storme efter dig blot for at blive nemme mål. Andre gange søger de i dækning på de mest mærkelige steder og nogle steder opdager de slet ikke en, hvis man står ved siden af dem.



En ting, der rent faktisk fungerer, er den måde man bruger sine specielle evner (Biotic, Tech etc.). Ved at holde Mellemrumstasten nede kan man pause spillet og dermed kan man sigte på de fjender man gerne vil ramme eller give ordre til at skifte våben hos dine allierede. Det er også muligt at bruge de såkaldte quick-slots til at placere sine evner i, så man hurtigt kan trykke på en bestemt tast. I Mass Effect er det bare altid lige nemt at ramme fjenderne midt i kampens hede uden at bruge pause-funktionen, så man kommer nok til at bruge den meget ofte. Det er muligt at det blot er et spørgsmål om træning, men for mig virkede det bedst når man pausede.
Ved siden af kampene rejser man også rundt til forskellige planeter og udforsker dem. Langt de fleste planeter man kan lande på skal udforskes gennem et køretøj kaldet MAKO. Det er terrængående køretøj, der er udstyret med et plasmagevær/kanon, så man kan nedlægge fjender, der pludselig skulle poppe op. På fladt terræn fungere den upåklageligt, men når den skal køre i mere bakket terræn, så bliver den nærmest ustyrlig. Det er især et problem, fordi man ofte kommer ud for at der er stejle bakker og nogle gange bjerge, som man skal køre rundt i. Bevares, man kan lade vær med at udforske de bakkede områder, men så misser man også chancen for at fuldføre nogle af de sidemissioner, især dem hvor man skal lede efter mineraler og forskellige andre ressourcer.



Netop ressource indsamlingen, hacking og andre former for småopgaver man kan støde på, er sat op som mini-spil. Problemet er blot at de er for ensformige og nemme. Efter man har løst dem et par gange bliver de til ren rutine uden at man skal bruge hjernen særlig meget. Set i lyset af at der nærmest kun er 2-3 forskellige mini-spil, så spørger man sig selv om det overhovedet var værd at spilde sin tid på at lave dem.



Hvad der måske er Mass Effects største styrke er dets filmiske dialogscener. Normalt plejer dialogerne, i hvert fald i Biowares spil, at være bygget op på en måde, hvor man på en liste af forskellige replikker vælger det man gerne vil sige. Derefter svarer modparten ofte gennem animation og stemmeskuespil. Hovedpersonen selv siger intet. I Mass Effect har man netop taget sig den frihed at sætte stemme på hovedpersonen og det er endda ligegyldigt om du vælger at være kvinde eller mand, det hele bliver sagt af stemmeskuespillere. Selve dialogteksterne er blevet reduceret til blot at være korte tankesætninger eller reaktioner, hvilket kan være godt eller skidt. Jeg befandt mig nogle gange i situationer, hvor jeg valgte en forkert reaktion end min intention var, fordi de korte sætninger nogle kan misforstås. Det skete heldigvis ikke så ofte, men det kan godt være irriterende de gange det skete. Dialogerne er også indrettet, så de ting man siger ofte falder tilbage på en i form af Paragon(gode)- og Renegade-point (onde). I KOTOR-serien, Fable-serien og andre lignende spil, får man onde eller gode point afhængige af de handlinger man foretager sig i løbet af spillet. Mass Effect er ligeså, men med den undtagelse af at Paragon og Renegade-point ikke får den større indflydelse på hvordan selve hovedhistorien udvikler sig. Man er stadig en Spectre, der skal redde galaksen uanset hvor mange Renegade-point man anskaffer sig.



I sin helhed fungere dialogscenerne rigtig godt om end man efter et par gennemspilninger for fornemmelsen af at der kun så og så mange forskellige reaktioner fra både hovedkarakteren, men også fra dem man taler med. Endnu mere filmisk er netop funktionen med at man kan vælge reaktion, mens modparten stadig tale og på den måde hele tiden have den fornemmelse af, at man er deltager i en film.
Grafisk er Mass Effect ganske pænt, men de år det nu har bag sig er begyndt at sætte sine spor. Personer, såsom andre mennesker og aliens, er detaljeret og bevæger sig nogenlunde som om de var rigtige væsner. Omgivelserne er mere mixet. Der er nogle steder, hvor grafikken virkelig ser flot ud, eksempelvis har Citadel Station flotte omgivelser, men andre steder er mere tvivlsomme i grafikken. Der er en del steder, hvor overflader virker grumset og utydelige, det gælder især på det galaktiske kort, hvor man ved ”ind-zooming” på planeter ser, at grafikken ikke er lavet optimalt. Planternes omgivelser er nogenlunde varieret, man har eksempelvis planeter med vulkanske overflader, planeter med snestorme og nogle har græsset sletter. Desværre er indendørsarealerne i minerne og forskningsanlæggene på de forskellige planeter nærmest identiske. Det fører til at man hurtigt bliver træt af at gennemspille de mange sidemissioner ganske enkelt fordi omgivelserne konstant er de samme.



Musikken i Mass Effect er generelt udmærket. Der er en del episke scener, hvor samspillet mellem musik og skærm bliver helt sublimt. Mass Effects hovedtema er også god og giver en fin science fiction stemning indledning til spillet. Det er alligevel ikke alle steder at musikken er lige så markant. Nogle gange føles den endda tom og stemningsforladt, men som helhed fungerer soundtracket og når det kommer til stykket er det nok et spørgsmål om smag.
Stemmeskuespillet er virkelig godt. Langt de fleste karakterer føles virkelige og livagtige, når stemmerne kommer ud af de forskellige personligheders munde. Man kunne godt være lidt mistænksom over for at hovedpersonens stemme er hundrede procent indtalt, mest fordi der er så mange forskellige sætninger med forskellige udtryk, men alle bekymringerne er ubegrundet. Selv når Jennifer Hale taler som den kvindelige Shepard glemmer man alligevel, at hun har indtalt adskillige andre stemmer i vidt forskellige spil og animationsserier. I Mass Effect er man aldrig tvivl om at hun er Shepard i det her spil.
Det kan godt virke som om, at jeg har slagtet det Mass Effect. Det til tider ofte kluntet gameplay i form af irriterende AI, en frustrerende MAKO, og grafik, der ikke altid ser lige godt ud, kan godt virke som om at Mass Effect er et decideret dårligt spil. Det er dog ikke. Mass Effect havde kursen mod noget stort, men de store forhåbninger både fra Biowares ry, men også for de adskillige rosende anmeldelser og priser spillet har fået, har nok kørt spillet op til status som et overvurderet spil. Det er ganske rigtigt at spillet en filmisk aura omkring sig på grund af de mange gode og interessante dialogscener, men et spil er nu et spil. Gameplayet halter lidt og grafikken mangler, især i dag, lidt endnu for virkelig at kunne blive et fantastisk spil.
Mass Effect er stadig et udmærket spil som RPG og viser stadig at Bioware kan noget med at inddrage spilleren i bestemte spiluniverser. Det kan anbefales til alle, så længe man ikke forventer sig en revolutionerende spiloplevelse.


Karakterer:
Grafik: 7
Lyd: 8
Gameplay: 6
Holdbarhed: 7

Samlet karakter: 7

+ Plusser: Gode dialogscener. Spændende spilunivers. Godt stemmeskuespil.
- Minusser: Skuffende AI. Makoen er irriterende. Hovedhistorien er for kort.

[Soyaman]

Fantastisk anmeldelse!

Et gammelt spil, Men jeg må være enig. Mass Effect 1 har aldrig været det helt store for mig, Det var 2'eren som holdt min interese game-play mæssigt. Historien er dog spændene I dem begge

Thumbs up! (Eller skulderklap som det hedder her )

[Darth Master]

Originalt skrevet af Soyaman

Fantastisk anmeldelse!

Et gammelt spil, Men jeg må være enig. Mass Effect 1 har aldrig været det helt store for mig, Det var 2'eren som holdt min interese game-play mæssigt. Historien er dog spændene I dem begge

Thumbs up! (Eller skulderklap som det hedder her )

Jo, tak skal du have.